Hvad er en ansvarsforsikring?

Ansvarsforsikring

Som ejer af et motorkøretøj (bil, motorcykel, knallert m.m.), er det lovpligtigt at købe en motoransvarsforsikring. Når et køretøj er impliceret i et færdselsuheld, er det altid køretøjets ansvarsforsikring, der skal betale erstatning for den personskade, der er sket. Det gælder også, selv om føreren var uden skyld i færdselsuheldet.

Ansvar for motorkøretøjer

Efter Færdselslovens bestemmelser skal den ansvarlige for et motorkøretøj erstatte de skader, som køretøjet laver ved færdselsuheld, eksplosion eller brand, der stammer fra køretøjets brandstofanlæg. Det betyder, at ejeren altid er erstatningspligtig for disse uheld. Disse erstatningskrav bliver betalt via motorkøretøjets lovpligtige ansvarsforsikring.

Motoransvarsforsikring

Ansvarsforsikringen for et motorkøretøj er lovpligtig og dækker det erstatningsansvar, som ejer eller bruger kan blive mødt med. Ansvarsforsikringen dækker pr. uheld personskader eller tab af forsørger op til 118 mio. kr. og tingskader op til 24 mio. kr (2017). Beløbene bliver reguleret hvert år pr. 1. januar.

Ingen dækning af føreren

Ansvarsforsikringen dækker ikke skade på føreren af motorkøretøjet. Derimod er passagererne dækket.
Forsikringen dækker heller ikke skade på forsikringstagerens eller brugerens ting, ligesom den ikke dækker skade på et tilkoblet køretøj – fx trailer eller campingvogn.

Sammenstød med anden bil

Hvis modparten er et køretøj, kan du som fører få erstatning fra modpartens motoransvarsforsikring. Ved uheld i Danmark gælder det også, selvom du er skyld i, at uheldet sker. Erstatningen kan dog blive nedsat, hvis du har opført dig meget uforsvarligt. Ved eneuheld, har du som fører kun mulighed for erstatning fra dine egne ulykkes- eller førerpladsforsikringer.

Hvor skal du kræve erstatningen

Du skal sende dit krav om erstatning til modpartens forsikringsselskab. Oplysninger får du hos din modpart eller hos politiet. Har du kun nummerpladen på modpartens bil, kan du også selv slå op, hvor bilen er forsikret på DFIM’s (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring) hjemmeside.

Erstatning til passager

Som passager får du altid erstatning fra det køretøjs motoransvarsforsikring, hvor du er passager. Det gælder også, hvis du er i familie med bilens fører. Har du selv opført dig meget uforsvarligt ved fx at køre med en fører, som var fuld, kan din erstatning blive nedsat.

Hvor skal du kræve erstatningen

Du skal sende dit krav om erstatning til det forsikringsselskab, som har motoransvarsforsikringen på den bil, du er passager i.

Sker uheldet i udlandet, er det uheldsstedets regler, der gælder. Det kan derfor i nogle tilfælde være en fordel for dig at søge erstatning fra modpartens forsikring, hvis denne er skyld i skaden.
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s